Abort i tal

I Danmark bliver der udført ca. 16.000 provokerede aborter om året. Det svarer til omkring 11 aborter pr. 1.000 kvinder. En provokeret abort er, når man med vilje afslutter en graviditet før tid.

Provokerede aborter om året i Danmark
0

I Danmark foretages 77% af alle provokerede aborter før den 8. graviditetsuge

I Danmark foretages 91% af alle provokerede aborter før 12. graviditetsuge.

I 2025 blev 88% af alle provokerede aborter foretaget ved et medicinsk indgreb. Ved en medicinsk abort indtager man medicin, som dels stopper graviditetens udvikling og dels får livmoderen til at trække sig sammen, så den begynder at tømme sig. Dette står i kontrast til den kirurgiske abort, hvor man typisk skal i fuld narkose under en operation, hvor graviditeten fjernes fra livmoderen.

 

Antallet af provokerede aborter har ligget nogenlunde stabilt de seneste 10 år.

I 2015 blev der udført 15.945 provokerede aborter mens der i 2025 blev foretaget 16.720 provokerede aborter

 

Det kan være svært at række ud efter hjælp og støtte, hvis man er gravid og i tvivl om abort. Det viser en undersøgelse, som Epinion har lavet for Mødrehjælpen. Her svarer næsten en fjerdedel, at de har afholdt sig fra at søge rådgivning pga. skam eller skyldfølelse (23%). Ligeså mange har ikke søgt rådgivning, fordi de manglede viden om, hvor man kan henvende sig (23%). 43% svarer, at de ikke søgte professionel rådgivning, fordi de var afklarede med deres beslutning.