Hos Mødrehjælpen kan du få gratis og uvildig rådgivning. Vi tilbyder støttesamtaler, hvis du er gravid og i tvivl om, du ønsker at gennemføre graviditeten. Vi sidder klar til at hjælpe dig, så du kan træffe det valg, der er rigtigt for dig.
Du kan også få hjælp, hvis du har fået foretaget en abort, og oplever en psykisk efterreaktion.
I telefonen eller på chatten møder du en socialrådgiver, og sammen afklarer I, hvordan Mødrehjælpen kan hjælpe dig videre.