Det havde været lidt af en møgferie. Turen var gået til Frankrig med familien, men Neel havde været megairritabel hele ugen. På køreturen hjem skulle hun have haft sin menstruation, men den kom ikke. Hun tog derfor en test – og så en til for at være sikker. Begge var positive. Det var i sommerferien mellem 2. og 3.g.
”Jeg gik i benægtelse og kunne slet ikke tage det ind. Jeg var i chok, i panik og hele kroppen kørte bare. Det hele var så overvældende, at min krop reagerede ved, at jeg fik styrtnæseblod.”
Neel og hendes daværende kæreste fik hurtigt tid hos lægen. Det var en kvinde og hun var ikke specielt sød.
”Hun fik mig til at føle mig meget skamfuld, fordi jeg var uplanlagt gravid. Sagde, det ikke var muligt at blive gravid, når man var på p-piller – men det var altså ikke desto mindre, hvad der var sket, og jeg var megaked af det, da jeg gik derfra.”
”Hun fik mig til at føle mig meget skamfuld, fordi jeg var uplanlagt gravid.”
Et lortevalg lige meget hvad
Der gik ikke lang tid, før Neel og hendes kæreste seriøst begyndte at overveje, om de skulle beholde barnet.
”De første dage var vi helt rundt på gulvet. Vi talte rigtig meget. Jeg inddrog hurtigt mine forældre og der var ikke noget fordømmelse, de var der for os med det samme. De spurgte, om jeg havde overvejet en abort og de var egentlig ikke i tvivl om, at det ville være bedst, så jeg kunne få min uddannelse og ikke skulle sætte mit liv på standby.”
”Jeg var meget i tvivl og jeg tror, min copingstrategi i første omgang var at blive praktisk. Der var så meget, vi skulle finde ud af.”
Med et år tilbage i gymnasiet var timingen mildest talt uheldig. For risikerede hun at skulle starte forfra, hvis hun ikke færdiggjorde 3.g sammen med klassen? Samtidig ville parret blive tvunget til at flytte ud af deres ungdomsbolig, hvis Neel tog pause fra studiet under en barsel.
”Jeg blev nødt til at acceptere, at det var et lortevalg lige meget hvad. Ingen af mulighederne var en drømmeløsning, for det var ikke der, jeg havde forestillet mig, jeg ville være på det tidspunkt. Vi snakkede rigtig meget om det – især med mine forældre, men også med veninder. Det hjalp til at få styr på tankemylderet og gjorde, at jeg bedre kunne mærke, hvordan jeg havde det.”
”Jeg var meget i tvivl og jeg tror, min copingstrategi i første omgang var at blive praktisk. Der var så meget, vi skulle finde ud af.”
Neel forsøgte også at opsøge viden om abort, men det var svært. Alt, hun fandt, handlede om selve indgrebet og var meget tørt og faktuelt.
”Det var aldrig selve indgrebet, der fyldte, det var mere det følelsesmæssige i at vælge noget fra eller til, og der manglede jeg nogen at spejle mig i. Nogen, som kendte til at stå og være ung og i tvivl.”
Klarheden kom over kyllingen
En uges tid efter at Neel og kæresten havde fundet ud af, at hun var gravid, skulle de passe svigerforældrenes hus og hund, mens de var på ferie. Det var en augustaften, megavarmt, og parret sad udenfor og spiste. De havde grillet – og midt i de småtarvelige hvidløgsflutes og kyllingen besluttede de, at de ville beholde barnet.
”Vi sad der – på den overdækkede terrasse foran det store hus og med hunden, vi skulle passe – og det var lidt som at lege mor, far og børn. Vi kunne pludselig se, hvordan sådan et liv kunne se ud.”
”Vi begyndte at smågrine for det var en forløsning, at vi landede i det og tog beslutningen. Men der var også usikkerhed i de grin, for det var også mærkeligt. Vi var virkelig trætte og havde en mat følelse i kroppen. Vi havde snakket og snakket og snakket, og var helt følelsesmæssigt udkørte.”
Neel havde endnu ikke talt med gymnasiet om graviditeten og i sin dagbog skrev hun den aften:
”Jeg håber, at de vil hjælpe, ellers ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre”. Og senere: ”Fuck, jeg skal være nogens mor!”
”Jeg blev nødt til at acceptere, at det var et lortevalg lige meget hvad”
Nogenlunde samtidig talte hun med sin egen læge, som havde et helt andet syn på graviditeten. Set ud fra et biologisk synspunkt er 18 år det bedste tidspunkt at blive gravid, for der er kroppen helt klar, fortalte han Neel.
”Det var enormt betydningsfuldt at møde en fagperson, som tænkte, at det godt kunne lykkes. At det nok skulle gå. En, som ikke var fordømmende eller moraliserende.”
Da vi tog beslutningen, blev hun et menneske
I perioden efter, at beslutningen om at beholde barnet var truffet, var tankerne og bekymringerne der endnu.
"Det vigtigste, jeg kan give videre, er at tale om tvivlen. Prøv at give dig selv tid til at være i tvivlen og lade være med at træffe en hurtig beslutning."
”Når man overvejer en abort, kan man slet ikke holde ud at tænke på, at det er et menneske. Det blev det først for os, da vi tog beslutningen, og derfra havde vi brug for at koble os til hende. Men der var længe en dobbelthed i det. En glæde og samtidig totalt kaos, hvor jeg konstant gik fra at tænke, at det bliver megafedt til, om jeg kunne magte det og blive en god mor. Det betød helt vildt meget, at jeg havde mit netværk og særligt mine forældre, der bakkede enormt op og var der fra dag et.”
Neel fik lagt en god plan med studievejlederen, så hun kunne gå til sygeeksamen og få færdiggjort gymnasiet kun få måneder efter klassekammeraterne. I dag er hun ansat i en lederstilling og bor med sin nu 16-årige datter. Hun og faren gik fra hinanden et par år efter fødslen.
”Jeg har aldrig fortrudt, at vi fik hende, og jeg er enormt glad for, at det lige var hende, vi fik.”
”Det vigtigste, jeg kan give videre, er at tale om tvivlen. Prøv at give dig selv tid til at være i tvivlen og lade være med at træffe en hurtig beslutning. Prøv at finde nogen, du kan spejle dig i og få en fornemmelse af, hvordan livet kan se ud, hvis du beholder barnet og hvis du ikke gør. Prøv at finde ro i, at det er en svær beslutning.”