Der findes flere former for abort
Der findes to former for provokeret abort: medicinsk abort og kirurgisk abort. Begge metoder er sikre, gennemprøvede og udføres med støtte fra sundhedspersonale.
Derudover er der også spontan abort, hvor den gravide uventet og ufrivilligt mister graviditeten.
Hvilken type abort du skal vælge, afhænger af hvor langt henne du er i graviditeten. Du kan altid tale med din læge om dine muligheder.
Medicinsk abort før uge 12
En medicinsk abort er den mest anvendte metode i de tidlige uger af graviditeten. På langt de fleste sygehuse vil man tilbyde medicinsk abort før uge 9 og kirurgisk abort efter uge 9.
En medicinsk abort kan foregå hjemme hos dig selv frem til 9. graviditetsuge. Det kræver dog, at du har en pårørende, der kan være sammen med dig under forløbet.
De fleste oplever blødning og mavesmerter, der kan minde om en kraftig menstruation. Hvor meget du bløder, afhænger som regel af, hvor langt henne du er i graviditeten – jo længere henne du er, jo kraftigere vil blødningen ofte være.
Du kan også opleve kvalme og stærke menstruationslignende smerter. Styrken på blødninger og smerter varierer fra kvinde til kvinde.
Hvis du skal have foretaget en medicinsk abort efter uge 9, vil aborten foregå på et sygehus eller en gynækologisk klinik. På sygehuset vil du blive indlagt, fordi blødningen typisk vil være kraftigere, jo længere henne i graviditeten du er.
Trin-for trin: Medicinsk abort før uge 12
- Samtale på hospital/klinik: Lægen eller jordemoderen gennemgår processen og giver dig det første medicin.
- Hjemme eller på klinik: Efter ca. 24 timer tager du de næste piller, som sætter aborten i gang.
- Blødning og smerter: Starter oftest efter få timer. Forløbet kan vare fra nogle timer til et par dage.
- Opfølgning: Du bliver indkaldt til en kontrol – enten en samtale eller en scanning – for at sikre, at aborten er fuldført.
Medicinsk abort fra uge 12 til uge 18
Ifølge abortlovgivningen i Danmark er det muligt at få foretaget en abort frem til udgangen af 18. uge af graviditeten (17+6). Her er der også tale om en medicinsk abort, men da fosteret er større end ved en medicinsk abort i 1. trimester, skal aborten udføres på et hospital. Du bliver altså indlagt, og aborten udføres af sundhedspersonale.
Hvis du skal have foretaget en abort mellem uge 12 og uge 18, skal du i de fleste tilfælde føde fosteret. Ved din indlæggelse vil sundhedspersonalet derfor give dig medicin, som fremkalder blødning og ve-lignende smerter.
For langt de fleste vil det opleves som en meget voldsom proces, som også er smertefuld. Det er meget normalt, at sådan en oplevelse vil påvirke dig både fysisk og psykisk.
Jo længere tid du har været gravid, jo større vil de hormonelle og fysiske forandringer i din krop være. Forandringerne i din krop kan også påvirke dig følelsesmæssigt, og følelser som sorg, skyld og tvivl kan opstå. Det er helt normalt i forbindelse med en abort. Jo længere henne du er i graviditeten, jo mere intense og overvældende kan følelserne være. Læs mere her, hvis du føler skyld, sorg og fortrydelse efter en abort.
Kirurgisk abort
En kirurgisk abort foregår altid på et sygehus eller en gynækologisk klinik.
Du vil være i fuld narkose under operationen, hvor graviditeten fjernes fra livmoderen. Selve indgrebet varer 5-10 minutter. Et par timer efter indgrebet kan du i langt de fleste tilfælde tage hjem igen.
Du kan forvente at have kraftige menstruationslignende smerter i de første par dage efter indgrebet, og i de efterfølgende uger kan der også forekomme blødninger eller pletblødninger.
Når du skal have foretaget en abort, anbefaler Sundhedsstyrelsen, at du sygemelder dig på dagen for indgrebet – og evt. 1-2 dage efter aborten.
Trin-for trin: Kirurgisk abort
- Samtale og forberedelse: Du møder på hospitalet, hvor du får information og en kort helbredsundersøgelse.
- Bedøvelse: Du sover og mærker ikke selve indgrebet.
- Indgrebet: Lægen fjerner graviditeten.
- Efter forløbet: Du hviler lidt på hospitalet, inden du tager hjem samme dag.
Hvis du har mulighed for det, kan det være en god idé at tage en pårørende med, som du føler dig tryg ved. Under forløbet er der også sundhedspersonale til stede til at støtte dig.
Efter aborten
Uanset hvilken form for abort, du har fået foretaget, kan du forvente blødning. Nogle bløder i enkelte dage, mens andre kan bløde i op til flere uger efter aborten. Det er helt normalt.
Aborten har ingen negativ effekt på din fertilitet og står ikke i vejen for, at du kan blive gravid igen kort tid efter, hvis du ønsker det.
En abort handler ikke kun om det fysiske forløb. Mange beskriver, at beslutningen og oplevelsen kan være præget af følelser som sorg, skam, tvivl eller lettelse. Det er vigtigt at vide, at der findes støtte både før og efter.
Sorgfuld og nedtrykt efter aborten
Hvis du efter aborten føler dig sorgfuld og nedtrykt – og dine tanker bliver ved med at kredse om aborten – er det vigtigt, at du taler med nogle om dine følelser. Her kan en støttesamtale hjælpe dig med at få talt oplevelsen og forløbet igennem.
Mødrehjælpens Rådgivning tilbyder ikke kun gratis støttesamtaler til gravide med tvivl om abort. Vi tilbyder også samtaler til dig, der har fået foretaget en abort.
Du kan vælge den rådgivningsform, der passer dig bedst:
Du kan også booke en tid over telefonen til en fysisk aftale i et af vores landsdækkende rådgivningshuse.
Rådgiverne er hverken for eller imod abort. De kan hjælpe dig med at få sat ord på dine følelser og få talt ud om forløbet både før, under og efter aborten.
Myter og fakta om abort
Myte: ”Abort gør én steril”
Fakta: Nej, abort påvirker ikke din evne til at få børn senere.
Myte: ”En kirurgisk abort er farligere end en medicinsk”
Fakta: Nej, begge metoder er sikre og gennemprøvede.
Myte: ”En abort er altid meget smertefuld”
Fakta: Ikke nødvendigvis. Mange oplever smerter, men de kan ofte lindres med smertestillende medicin.
- I Danmark er abort gratis frem til udgangen af 18. graviditetsuge.
- Efter uge 18 (17+6) kræver det en særlig tilladelse fra et samråd.
- Du kan altid starte med at kontakte din egen læge, hvis du overvejer en abort.
Ofte stillede spørgsmål
Gør en medicinsk abort ondt?
Ja, det kan gøre ondt, men du kan få smertestillende medicin.
Hvilken metode er bedst?
Begge metoder er lige sikre. Valget afhænger af, hvor langt du er i graviditeten, og hvad du selv føler dig mest tryg ved.
Hvor hurtigt kommer kroppen sig?
De fleste føler sig fysisk restitueret efter få dage. Følelsesmæssigt kan det tage længere tid.
Artiklen er skrevet af Mødrehjælpen i samarbejde med gynækolog Karen Wøjdemann